Om Håndværkerhuset

Håndværkerhuset Aalborg er en selvejende institution, som lejer værksteder ud til foreninger til bevarelse af gamle håndværk. Man kan blive medlem af værkstederne, for at støtte dem i deres arbejde.

Henvendelse vedr. medlemskab foretages enten på Håndværkerhusets mail under kontakt, på tlf. 9812 5232 eller ved henvendelse direkte til det værksted man ønsker medlemskab af.

Snedker/Tømrerværksted + Trædrejeri: 9812 7966

Smedeværksted. Kobbersmede – Blikkenslagere: 2536 7839

Møbelpolstrerværksted: 2247 4822

Urmagerværksted: 2221 4482

Malerværksted: 9812 5232

  • Vi udlejer desuden 2 lokaler som selskabslokaler, et til 40 personer og et til 50 personer. Kontakt os vedr. priser og betingelser. De 2 lokaler, kan på hverdage lejes til møder, konferencer, foredrag og lignende. I den store sal er der mulighed for at få projektor stillet frem og der forefindes lærred til fremvisning. Læs mere om selskabslokalerne her.
  • Onsdage hvor værkstederne er åbne, kan man bestille en guidet rundvisning. Pris 500 kr. + moms pr. 15 personer.

Historie

KØBMANDSGÅRDENS HISTORIE

Haandværkerhusets lokaler ligger i et gammelt pakhus fra omkring 1625 og to yderlige sidefløj til den oprindelige købmandsgård. Den næsten 400 år gamle bindingsværksbygning består af tre længer:

· En toetages længe fra det 18. årh. ud mod Borgergade

· En treetages længe fra det 17. årh. ud mod Kattesundet

· En toetages forlængelse inde i gården.

Pakhuset udgjorde den bagerste del af en gammel købmandsgård, hvis hovedhus oprindeligt lå i Vesterå(gade) nr. 17. Da købmandsgården var på sit højeste i det 17.-18. årh. , foregik al transport til og fra Aalborg via vand

Derfor var forretningen placeret tæt ved havnen som det kan ses på den gamle gravering fra 1677.

Sidenhen er havneområdet blevet udbygget og den gamle bygning ligger nu længere væk fra havnen end dengang.

“Den gloende Ovn”

Købmandsgården havde sin storhedstid fra 1777 til 1818, da gården var i slægten Oluf Christensens eje.

Langs pakhusets høje gavl lå tidligere den smalle Peder Pedersens gang, i folkemunde kaldt “Den gloende Ovn”.

I dag er nabobygningerne nedrevet og gangen er udvidet til en bred gade med navnet Borgergade, Grotumsgade, Ved Stranden og Kastetvej. 

DEN SELVEJENDE INSTITUTIONS HISTORIE

Haandværkerhusets historie fortalt af Edmund Hansen. Lidt om Haandværkerhuset og hvad der gik forud. Den samlede bestyrelse kom til at bestå af følgende:

Civilingeniør Poul Kroon AUC(Formand)

Robert Dahl Seniorklubberne

Knud Eriksen Fagforeningerne(næstformand)

John Holst Fagforeningerne(næstformand)

Knud Jakobsen Fagforeningerne

Edmund Hansen D.A.

S. K. Sørensen D.A.(kasserer)

Gunnar Skovfoged D.A.

Stadsarkitekt Per Svensson Aalborg Kommune

Forstander Arne Knudsen Teknisk Skole

Advokat O. Nepper Christensen Selskabet til bevarelse af gamle Aalborghuse(sekretær)

Bestyrelsen gik herefter i gang med at foretage det fornødne med det egentlige køb. O. Nepper Christensen ordnede alt med papirgangen. Vi fik indsendt ansøgning til ”Den Obelske Familiefond”, som var det mest presserende, for kunne vi ikke få kapitalen herfra ( kr. 150.000), havde det lange udsigter med at få realiseret vores idéer. Ved et stykke ihærdigt fodarbejde af Helge Drescher, fik vi brev fra fonden om, at vor ansøgning var accepteret. Vi kunne få beløbet overdraget ved en lille højtidelighed, hvor Frederik Obel selv ville overrække os checken. Vi var selvfølgelig overlykkelige. Højtideligheden foregik i Marts 1984, hvor Poul Kroon på Haandværkerhusets vegne modtog checken. Da Helge Drescher selv var tilstede, kunne Poul Kroon foretage det endelige køb, ved at videregive checken til Helge Drescher, og vi stod nu som ejere af huset. Det var en helt vidunderlig følelse for os, nu at eje disse smukke bygninger og kunne bevare dem for byen. Vi betalte et symbolsk beløb på 150.000 kr., hvoraf vi fik de 100.000 kr. tilbage ved den endelige indvielse, af et fuldt og helt renoveret hus, med en nyopført sidefløj.

Vi anede heldigvis intet om, hvad vi senere skulle igennem af genvordigheder inden vi kom så langt, for hvor skulle vi skaffe de mange penge, som en sådan istandsættelse ville koste. Først skulle vedtægterne konfirmeres med den ordlyd, hvor hensigt bliver til virkelighed. Det skete på et møde den2-4-84, hvor de fornødne papirer var bragt i orden forinden af O. Nepper Christensen. Nu var huset endelig vores, og vi kunne udforme projekt for restaurering af huset. Det er en lang historie, som jeg vender tilbage til senere.

Da ”Haandværkerhuset” startede efter indvielsen i december 1987, havde huset endnu ingen kontor eller lokaler i det hele taget. Bestyrelsesmøder og indledende møder havde hidtil været afholdt rundt omkring i byen, hvor der var ledige lokaler., helt tilbage fra stiftelsen af Fonden i december 1983. Det var selvsagt utilfredsstillende forhold vi havde dengang. Alt vedrørende økonomi gennem byggeperioden 1985-87, blev ordnet af fondens daværende kasserer O. Nepper Christensen, gennem hans kontor. Ansøgninger til private eller offentlige fonde tog Edmund Hansen sig af, sammen med Arne Knudsen fra Teknisk Skole.

Efter indvielsen af huset og den sendrægtige opstart af bevaringsforeningerne var O. Nepper Christensen kasserer en tid, men måtte på et tidspunk opgive dette, da det ikke længere var foreneligt med hans meget stressende arbejde som advokat. Som formand for fonden overtog jeg regnskabsføringen efter O. Nepper Christensen, som stadig beholdt posten som kasserer. Huset havde endnu ikke noget kontorlokale, så alt blev ordnet på min private bopæl. Jeg fik efter nogen tid idéen med at bruge Ulla Brix, sekretær for Håndværkerforeningen, som jo havde kontor i huset. Efter samtale med Ulla og AHF´s formand, Poul Eriksen, fik vi en ordning i stand med den daglige regnskabsføring og vederlaget for arbejdet, som også bestod i at modtage vores post, og aflevere den til mig, når jeg kom i huset. Ulla fik alle papirerne og ordnede alt på bedste vis, også afregning med bank – giro og toldvæsenet vedrørende moms. Indtægterne var for små til at det kunne køre rundt, og vi havde årlige underskud på regnskabet. Bevaringsforeningerne som jo så småt var kommet i gang, havde ingen penge til at betale husleje. Vi skulle dog betale moms af lejen, selvom vi ingen leje fik. De eneste betalende lejere på dette tidspunkt var Aalborg Håndværkerforening, Erik Nielsen og Naverne. Naverne havde lejet det lille lokale, hvor huset nu har kontor.

Jeg lejede depotrummet i gården ud til et firma i ejendommen ved siden af. Det kunne stadig ikke gå rundt økonomisk og jeg fandt derfor på, at leje kantinen ud til selskaber. Jeg forelagde idéen for bestyrelsen, som godkendte forslaget efter behørige tilladelser m.m. Telefonpasning og udlejning blev også overdraget Ulla Brix for en rimelig betaling plus gratis kontor for A.H.F. Jeg stod dagligt i forbindelse med Ulla, enten telefonisk eller mundtligt på kontoret, hvor jeg kom ind hver dag. Det gik udmærket. O. Nepper Christensen frasagde sig jobbet som kasserer, som jeg så også måtte overtage, sammen med årsregnskabet til Fondsbestyrelsen, som på dette tidspunkt bestod af 11 medlemmer. Årsregnskabet blev som sædvanlig udført af Mortensen & Beierholm.

Det gik langsomt med bevaringsforeningerne, som stadig ikke var i stand til at betale husleje, så det var en daglig kamp, for at få huset til at fungere. Der kom dog efterhånden mere liv i foreningerne for malere – blik og smede, som fik deres ”bagland” organiseret, men det gik meget langsomt. Træfagene kom også i gang, men gik i stå igen. Skiftende formænd kunne ikke få det til at fungere. Fondsbestyrelsen på 11 medlemmer fungerede heller ikke tilfredsstillende, efter at huset var taget i besiddelse. Der var for mange udeblivelser fra bestyrelsesmøderne og for ringe interesse, så arbejdet blev derfor mere og mere lagt over på mine skuldre.

Jeg funderede længe over en ny styreform for huset, med det formål, at få det til at fungere noget bedre, og komme af med noget af slæbet. Jeg kom til den konklusion efter nogen tids spekulation, at en deling af bestyrelsen ville være løsningen på længere sigt. Altså en fondsbestyrelse på max 5 medlemmer, som var ansvarlige for huset. Til den daglige ledelse af huset, havde jeg tænkt mig en brugerbestyrelse, bestående af husets lejere og brugere. De skulle tage sig af husets udlejning, tilsyn og nødvendige reparationer af huset og husets inventar og maskiner. Fondsbestyrelsen skulle have det overordnede ansvar, såvel økonomisk, som regnskabsmæssigt, som ejere af huset.

Naverne som længe havde ønsket et større lokale, fik nu mulighed for at flytte på 3. sal og indrette hele loftsetagen som ”Hule”, efter at huset havde lavet de nødvendige arbejder i bygningen med tilskud fra Aalborg Kommune.